start på hovedindhold

Ugens menu 41

Mandag: Kyllinge lasagne

Tirsdag: Tærte m. kylling og broccoli

Onsdag: Million karry m. hasselback rodfrugter

Torsdag: Coq Au Vin m. stuvede grøntsager

Fredag: Brunch – 9.30-12.30                               

  • Alle dage salatbar og dagens salat med brød
  • På Laksetorvet og Kasernen kan der også købes morgenboller.
  • Tag hensyn til kantinepersonale ved at fjerne eget affald og komme bestik i de rigtige beholdere.

Nyt fra Kantinerne

Kantinerne på Laksetorvet, Regimentsvej og Thors Bakke gennemfører fra 1. oktober 2025 en række prisstigninger og et nyt og mere fleksibelt betalingssystem. Årsagen til prisstigningerne er, at fødevarepriserne generelt er steget og samtidig er der fokus på at følge kommunens bæredygtige indkøbspolitik, og dermed skal der indkøbes bæredygtigt og af lokal produktion af råvarer.

Prisstigningerne vil påvirke både den daglige frokost og de varer, der tilbydes i forbindelse med møder og arrangementer.

Nyt betalingssystem

Samtidig indføres et nyt og mere fleksibelt betalingssystem, som skal gøre det lettere for alle at betale – uanset om man foretrækker kort, mobilbetaling eller abonnementsløsninger.

Prisændringer på frokost og varer

Fra og med 1. oktober vil flere af de mest populære varer i kantinen stige i pris:

  • Ricebowls, salat og sandwich går fra 27 kr. til 35 kr.
  • Den daglige frokostbuffet går fra 39 kr. til 45 kr.
  • Varer til møder (fx snacks, frugt og drikkevarer) stige med 15 %
  • Frokostordningen reguleres til en fast månedspris fra 470 til 540 kr.
  • Kaffe og te forbliver på samme prisniveau som hidtil.

Det er første gang siden 2021, at priserne justeres.

"Vi står i en virkelighed, hvor råvarepriserne er steget markant. Samtidig ønsker vi at tage ansvar for vores klimaaftryk. Det betyder bl.a., at vi gerne vil prioritere lokale og økologiske råvarer og arbejde aktivt med at reducere madspild og sætte et grønt fodaftryk, sådan at vi følger den indkøbspolitik, der er lavet," siger Andreas Knudsen, leder af kantinen.

Han understreger også, at der stadig vil være mulighed for forkælelse med fx brunch, eller clubsandwich.

Kantinen har allerede igangsat flere grønne initiativer, herunder:

  • Udskiftning af emballage til genanvendelige og miljøvenlige alternativer
  • Flere vegetariske og veganske valgmuligheder
  • Fokus på sæsonbaserede menuer
  • Reduktion af madspild gennem bedre portionsstyring og restemadstilbud.

Ifølge Andreas Knudsen er prisstigningerne nødvendige for at sikre, at kvalitet og ansvarlighed kan følges ad.

Nyt og forbedret betalingssystem

Som en del af omlægningen lanceres der samtidig et nyt betalingssystem, som skal gøre det lettere og hurtigere at betale i kantinen. Det nye system understøtter:

  • Kredit- og debetkort
  • Kontaktløse betalinger
  • Abonnementsordninger for faste frokostkunder
  • Klippekort afskaffes.

Systemet bliver tilgængeligt direkte ved kassen samt via en selvbetjeningsskærm, som gør det muligt at betale og registrere sin frokost uden kø. Målet er at mindske ventetid og forbedre overblikket over forbruget for brugerne.

Ydermere vil man kunne sidde på sit kontor og bestille takeway, såsom ricebowls og sandwich.

"Vi ved, at betaling skal være hurtigt og nemt. Det nye system er designet med brugervenlighed i fokus og giver samtidig bedre muligheder for at følge med i ens egne køb," siger Andreas Knudsen.

Hvornår sker det?

Alle ændringer træder i kraft fra 1. oktober 2025.

Indtil da vil der løbende blive informeret mere via intranet, kantineopslag og mails.

Åbningstider

Laksetorvet og Kasernen

Morgen 07.30-09.30

Frokost 11.00-13.00

Sundhedscenter

Frokost 11.30-13.00

Fredag og i ferien 11.30-12.45